Der er mange ting at tage hensyn til, når du begiver dig ud på boligmarkedet. Forløbet i en bolighandel kan både være stressende og overvældende. Køb af ny bolig er en glædelig begivenhed, men der er også en potentiel risiko forbundet hermed.
Derfor kan det være en god idé at få hjælp fra en professionel køberrådgiver. Hos "Hjælp til huskøb" har vi mange års erfaring med at assistere huskøbere i denne proces.
Når du skal finde ny bolig er der mange, der mener at det er vigtigt at være grundigt forberedt inden du kigger på den første bolig. Det kan derfor være fornuftigt at overveje hvad din nye bolig skal kunne og diskutere det i familien.
Min erfaring siger mig dog, at du først bliver virkelig afklaret omkring hvad du vægter højt i en ny bolig når du har oplevet nogle boliger. Det du mener er afgørende for valg af bolig kan vise sig at være mindre vigtigt, når du står i boligen. Det at købe bolig er en kompleks proces og der er mange detaljer, som kan vise sig at være vigtige for dig.
Derfor vil jeg anbefale dig at få bestilt noget salgsmateriale på forskellige huse, at deltage på åbne huse eller at booke fremvisninger på potentielle boliger sideløbende med at du gør dig tanker om hvad der er vigtigt for dig og hvad du kan leve med.
Nogle kriterier som bør overvejes er:
At købe ny bolig er som regel ikke noget vi gør særligt tit. Det er spændende og man kan virkelig blive fristet af alle de dejlige boliger der er til salg. For ikke at blive skuffet over hvad du kan låne penge til, er det en god ide, tidligt i boligsøgningen, at få en indikation af hvordan din økonomiske situation er, og hvad din bank vil låne dig penge til at købe.
Du bør derfor kontakte din bank for at få en indikation af, hvor meget du kan låne og dermed hvor dyr en bolig du kan købe. Selvom du har fået lavet en beregning i banken for ½ eller 1 år siden, er det langt fra sikkert, at den beregning stadig er relevant.
Bankernes beregninger tager udgangspunkt i det nuværende renteniveau. Renteniveauet svinger fra dag til dag, og derfor kan beregningen sagtens tage udgangspunkt i et andet lån end det der var grundlag for beregningerne sidst. Hvis din private situation har ændret sig siden sidste beregning skal der også tages højde for dette.
Ejer du allerede en bolig, som skal sælges i forbindelse med at du køber en ny bolig, så vil banken også tage denne med i forudsætningerne. Derfor er det en god ide at få vurderet din nuværende bolig, for at du kan danne dig et overblik hvad din nuværende bolig kan sælges for.
Kontakt derfor et par ejendomsmæglere for at få en ide om hvad din bolig kan sælges for, og hvad det koster at sælge den. Ejendomsmæglerne laver et salgsbudget (en beregning af hvilke indtægter og udgifter der er i forbindelse med salget af din bolig), så både du og banken kan se hvilket provenue du står tilbage med.
Banken beder dig også om et budget for din daglige økonomi. Hvis du ikke allerede har et budget liggende, er det en god ide at få lavet et. De fleste banker har et budgetværktøj liggende i deres netbank. Hvis du opretter dit budget heri er det nemt at dele med bankrådgiveren.
Banken skal også bruge dine skatteoplysninger, lønsedler og information om dine / jeres pensioner for at kunne lave beregningen. Derfor er det en god ide at finde disse frem, så de kan sendes til banken.
Når bankrådgiveren har gennemgået økonomien får du / I en tilbagemelding om i hvilket prisleje boligen må koste.
Bankerne laver beregningerne på lidt forskellige måder, men du kan regne med, at du maksimalt kan købe bolig med en gældsfaktor på 3,5 – 4,5. (Gældsfaktor dækker over hvor meget du kan låne i forhold til din husstandsindkomst. Hvis du for eksempel har en husstandsindkomst på Kr. 500.00, så vil du have en gældsfaktor på 4, hvis du låner 2 millioner kroner).
Mange finder deres nye bolig via boligsøgesider som Boligsiden eller Boliga. Her kan du finde ud af hvilke boliger der er til salg i hvilke områder og du kan få et overblik over prisniveauet. Dette er et rigtigt godt sted at starte, da du kan finde "næsten" alle de boliger der er til salg på det Danske marked.
Mange ejendomsmæglere arbejder dog også med "skuffesager". Det er huse som er til salg, men hvor sælgerne ikke ønsker at de skal annonceres offentligt. Derfor kan det være en god ide at kontakte ejendomsmæglerne i det områder du søger bolig i, for at blive holdt up to date på de skuffesager ejendomsmæglerne har til salg.
Når du har igangsat boligjagten er det også en god ide at finde frem til hvem du vil bruge som rådgiver i handlen. Din køberrådgiver kan hjælpe dig allerede inden du har fundet din næste bolig. Hjælp til huskøb tilbyder bl.a. at hjælpe med både screening af boligens dokumenter inden fremvisninger og med at forhandle pris og vilkår med sælgers ejendomsmægler.
Når du er ordentligt forberedt er det tid til næste skridt i boligjagten, som handler om fremvisningen.
Når du har fundet den bolig, som skal være dit nye hjem er det tid til at få boligen købt.
Min anbefaling er at få professionel hjælp til at forhandle med sælgers ejendomsmægler. Hos Hjælp til huskøb tilbyder jeg at hjælpe dig med prisforhandlingen på 2 forskellige måder:
Jeg står for prisforhandlingen på dine vegne
Jeg klæder dig på med argumenter til at du selv står for forhandlingen med sælgers ejendomsmægler
Når prisen og vilkårene er forhandlet på plads vil sælgers ejendomsmægler bede dig om dine oplysninger, så de kan få udarbejdet en købsaftale. De oplysninger ejendomsmægler skal bruge er:
Købsaftalen er handlens vigtigste dokument, så den skal sælger og du selvfølgelig skrive under på. I dag foregår denne underskrift oftest online. I nogle tilfælde vil sælgers ejendomsmægler gennemgå købsaftalen med dig og i nogle tilfælde gennemgår ejendomsmægler den ikke med dig.
Er du i tvivl om du skal skrive under på købsaftalen kan du sende købsaftalen til Hjælp til huskøb via dette link. Så gennemgår jeg aftalen og vender tilbage indenfor 2 timer på hverdage med en analyse af, om det er sikkert at underskrive aftalen.
Hvis sælgers ejendomsmægler har indsat et forbehold for min godkendelse af handlen kan du trygt skrive under. Du kan se hvad der skal stå og hvor det skal stå ved at følge dette link.
Når købsaftalen er underskrevet af begge parter starter din lovpligtige fortrydelsesret. Den varer i 6 hverdage efter underskrift af købsaftalen. Sideløbende med denne løber min godkendelsesfrist. Hvis du fortryder dit boligkøb på baggrund af min rådgivning vil det være gratis for dig at fortryde boligkøbet.
Når du har skrevet under på købsaftalen afholder vi et møde online, hvor jeg gennemgår ejendommen og ejendommens forhold med dig, så du er helt afklaret med hvad det er du er ved at købe. Til mødet har jeg forberedt et oplæg til dig, som du kan gemme og slå op i hvis du kommer i tvivl om noget.
Hvis der er forhold i materialet eller ved ejendomme, som vi ikke kan acceptere eller som kræver en uddybning har jeg mulighed for at få sælger og sælgers ejendomsmægler til at uddybe disse eller ændre i aftalen. Hermed er du sikker på at undgå ubehagelige overraskelser ved den købte bolig.
Når dit pengeinstitut og jeg har godkendt handlen siger man at handlen er endelig. Det vil sige, at nu har du købt ejendommen. Herefter er det bare at glæde dig til overtagelsesdagen, hvor du skal have nøglerne til ejendommen.
Køb af et hus kan være en stressende og overvældende proces, men det behøver ikke at være sådan. Med hjælp fra "Hjælp til huskøb" kan man spare tid og kræfter, træffe bedre beslutninger og få professionel sparring igennem handlen.
Kontakt mig allerede i dag for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig med dit huskøb.
Hjemmesiden benytter ikke cookies, så du ser ikke noget cookie-banner eller pop-op.
Læs om hvordan vi generelt behandler personoplysninger i vores persondatapolitik.
CVR.: 43309234