Du har brug for at have en erfaren, professionel og branchekendt person ved din side, når du skal købe bolig. En køberrådgiver eller en købermægler er din uvildige rådgiver, som giver dig hjælp og sikkerhed ved boligkøb og det er uanset om du skal købe nyt hus, lejlighed, sommerhus eller landejendom.
Køberrådgiveren er med andre ord din personlige boligekspert som repræsenterer dig i købet.
Der er ingen regler for hvad en køberrådgiver skal tilbyde dig som boligkøber. De fleste køberrådgivere hjælper med kerneydelsen som er juridisk rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom.
Mange køberrådgivere tilbyder dog også at forhandle vilkår og pris med sælgers ejendomsmægler. Da køberrådgiveren har erfaringer med at sidde på den anden side af forhandlingsbordet kender han både ejendomsmæglers argumenter og strategi. Det medfører som regel en langt bedre handel for dig som køber, end hvis du selv skulle forhandle med sælgers ejendomsmægler.
Derfor er det en rigtig god ide at finde en køberrådgiver, som har erfaring som ejendomsmægler. Hermed kan du også få den bredeste rådgivning og den bedste indsigt i den bolig du er ved at købe.
Køberrådgiveren tilbyder en dyb faglig viden, indsigt og erfaring på alle de områder, som boligkøbet berører og som berører dig og dit liv fremover. Købsprocessen er ikke altid lige gennemskuelig, hvis man ikke har prøvet at købe fast ejendom før.
Købsprocessen indeholder flere faldgruber, som kan påvirke både glæden ved at købe ny bolig og ikke mindst din økonomiske situation fremover. Hvis du derimod har en køberrådgiver på sidelinjen kan du få hjælp til at undgå disse faldgruber, og være sikker på altid at have hjælp og støtte, hvis der er noget, du er i tvivl om. Mange ejendomsmæglere er begyndt at tilbyde køberrådgivning.
Det er imidlertid problematisk, at ejendomsmægleren også forsøger at varetage købers interesser. For det første er det ikke lovligt, at samme mægler varetager både sælgers og købers interesser samtidig. For det andet er ejendomsmæglerkæderne ofte ikke uvildige, da de fleste har en økonomisk interesse i at sælge dig lån, forsikringer osv. For det tredje er de fleste ejendomsmæglere en del af et finansielt supermarked, og de skal derfor forsøge at sælge deres ejers finansielle produkter, forsikringer mv.
Hos hjælptilhuskøb.dk har vi fair og gennemsigtige priser. Vi mener ikke, at du skal betale for mere end du har brug for. Vores priser fremgår af prisoversigten på vores hjemmeside.
Vi tilbyder at lave en gratis og uforpligtende screening af købsaftalen for dig inden du skriver under på denne. Så kan du sikre dig, at vi efterfølgende får tid til at gennemgå indholdet med dig, inden aftalen er endelig bindende for dig. Vi har mulighed for at vende tilbage til sælger med eventuelle korrektioner af aftalen, hvis der skulle være brug for det.
Og hvis du opdager, at det ikke var den rette bolig alligevel kan du komme ud af aftalen, uden at skulle bruge din lovpligtige fortrydelsesret, som koster 1% af købesummen. Læs mere om fortrydelsesret.
Boligkøb bør være en glædelig proces, hvor man primært skal tænke over farver på væggene, og hvor sofaen skal stå. Du bør undgå at spilde tid og penge ved ikke at have den rette rådgiver.
Som køber har du rigeligt at tænke på når du skal købe ny bolig. Der skal tages stilling til finansiering, forsikringer, lånetyper osv. Hertil får du udleveret en mængde dokumentation som salgsopstilling, tilstandsrapport, Energimærke, BBR, servitutter osv. Det kan alt sammen virke overvældende og uoverskueligt, når der er så mange ting at læse og sætte sig ind i.
Mit bedste råd til dig som køber er simpelthen at tage en dyb indånding og inddele processen i små skridt. Få en køberrådgiver til dit boligkøb. Så er du sikker på, at der er styr på det juridiske og finansielle, så du kan koncentrere dig om at planlægge flytningen.
Herunder har jeg inddelt boligkøbet i 4 trin, så du som køber har den bedste mulighed for at få overblik og ro på dit køb og kan opleve det som en glædelig proces. Læs også videre om forløbet i en bolighandel.
Hjemmesiden benytter ikke cookies, så du ser ikke noget cookie-banner eller pop-op.
Læs om hvordan vi generelt behandler personoplysninger i vores persondatapolitik.